|
Oplevelser i Japans vinterlandskab
|
|
|
Japan er kendt for sin lette puddersne, som hvert år tiltrækker skiløbere fra hele verden. Men vinteroplevelserne i Japan rækker også ud over pisterne. Sneen giver nemlig mulighed for at gå på snesko gennem skovene, spise middag i en snehytte eller varme sig i et af landets mange varme kilder. |
|
|
|
Ski i Hokkaidos berømte puddersne |
|
|
|
Kun to timer i tog fra byen Sapporo, kan man stå på ski ved Furano Ski Resort, som er kendt for at have noget af Hokkaidos bedste puddersne. Området består af to zoner: Zonen Kitanomine med lette pister og zonen Furano med lidt sværere pister. Der er i alt 28 pister, hvoraf den længste pist er fire kilometer, og en af passagerne dækker begge zoner. Der er også varme kilder i nærheden af skisportsstedet, samt aktiviteter som snescootere og snow rafting, hvor man suser ned ad en bakke i gummibåd.
|
|
|
Off-piste ski og varme kilder i Nozawa Onsen |
|
|
Nozawa Onsen er kendt for sine mange varme kilder, herunder 13 onsen, som man kan tilgå gratis. Men byen er også et af de få steder i Japan, hvor det er muligt at stå på off-piste ski. Skiområdet har otte ruter med uberørt puddersne, hvor man kan køre uden for de præparerede spor, og der er også mulighed for guidede ture i det omkringliggende bjergterræn. Byen har desuden bevaret sin traditionelle atmosfære med smalle gader og gamle træbygninger, mens skiløbere nemt kan komme fra landsbyen og op i skiområdet med gondolen.
|
|
|
På snesko gennem Japans vinterlandskab |
|
|
I Myoko-Togakushi Renzan National Park kan man opleve et stykke af Japans snedækkede natur på snesko. Ved bjergområdet Togakushi går en guidet tur gennem skoven med 400 år gamle cedertræer, hvor sneen dækker både stier og vegetation. På ruten krydser man bl.a. en tilfrossen sø, og undervejs kan man se spor fra harer og ræve i sneen. Vandreturen tager omkring seks timer.
|
|
|
© Shinshu-Iiyama Tourism Bureau |
|
|
|
|
Middag i en snehytte i Iiyama |
|
|
I byen Iiyama kan man om vinteren spise middag inde i en af de mere end 20 snehytter, som hvert år bygges på en snedækket rismark. Snehytterne er en del af Restaurant Kamakura Village, som kun holder åbent fra slutningen af januar til og med februar. Her serveres Noroshi Nabe, en lokal hotpot med Shinshu-miso samt lokaldyrkede svampe og grøntsager. Om aftenen oplyses hytterne af lanterner, som giver området et særligt vinterligt udtryk.
|
|
|
© Furano Kan Kan Mura Snow Fantasy village |
|
|
Sneskulpturer og snerutsjebane i Furano |
|
|
I byen Furano på Hokkaido kan man besøge Kan Kan Mura Snow Fantasy Village, et område med sne- og isinstallationer, som hvert år bliver oplyst efter mørkets frembrud. Her kan man gå mellem de oplyste snefigurer og bl.a. besøge en isbar, hvor alt - både vægge, borde og stole - er lavet af sne og is. Der er også mulighed for at prøve en snerutsjebane på ca. 200 meter. Kan Kan Mura er åben fra slutningen af december til slutningen af februar hvert år, afhængigt af sneforholdene.
|
|
|
Oplev Hokkaidos lokale specialiteter kombineret med vinteroplevelser og aktiviteter for grupper. |
|
|
Har du brug billeder af Japan? Besøg denne portal med billeder fra Japan, opdelt i Japans forskellige regioner. Skriv endelig til os, hvis du har problemer med at finde det, du søger. |
|
|
| | |
Japan ligger i det østlige Asien og består af 14.125 øer. Japans natur byder både på snedækkede Hokkaido i nord og subtropisk jungle og koralrev ved Okinawa i syd, mens der venter et utal af kulturoplevelser i byer som pulserende Tokyo og charmerende Kyoto. 70 pct. af landet er dækket af bjerge og skove, og særligt på øen Honshu er der høje bjerge, med Mt. Fuji på 3.776 meter som det højeste.
|
|
|
|
|
Japan National Tourism Organization (JNTO) er en offentlig organisation, der promoverer Japan som rejsemål og MICE-destination. JNTO-kontoret i Stockholm arbejder på tværs af nøglemarkederne Sverige, Danmark, Norge og Finland for at formidle information om Japan, øge synligheden og deltage i markedsføringsaktiviteter med rejsebranchen. |
|
|
|
|
|
| |
|
Kontaktinformation
Jens Juliussen, trade-repræsentant for Japan National Tourism Organization
+46 735 39 06 75, trade@jnto-nordic.com
Irma Fogelberg, Trade Assistant, Japan National Tourism Organization
stockholm@jnto.go.jp
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|